Om Værkstedet
Når man besøger værkstedet og butikken på Vesterbrogade 175 på Frederiksberg, er det ikke kun muligt at se og købe de færdige ting, man kan også se processerne der går forud.

Drejeskiverne er placeret i en del af butikken - fordi det er et dejligt rum at være i - så man kan ofte få et indblik i selve drejningen.

Glasering og brænding foregår bagerst i værkstedet og glasurerne udvikles i kælderen. Når en ovn tømmes, kommer de lune ting ofte direkte ind i butikken, hvor de kan købes. På hylderne kan man både finde unika og serier, ofte side om side med forsøg fra drejeskiven og især fra glasurprocessen.
